Hvidvin
Hvidvine er ofte tør eller sød, fyldig eller sprød. Derfor er hvidvinene meget forskellige, og der en til enhver smag. Du kan bl.a. prøve vine fra både Californien og Alsace samt vine fremstillet af Chardonnay-, Riesling- og Savignon Blanc-druer.
Rediger Kommentar
Hvidvin
I Danmark er vi rigtig glade for hvidvin. 30-35% af vinimporten til landet er hvidvin. Sortimentet af hvidvin er stort og alsidigt. Den gyldne vin produceres verden over i utallige varianter og kvaliteter.
Hvidvin passer til de fleste madretter, uanset hvor i verden du spiser. Et glas køligt hvidvin er det foretrukne valg, når der serveres en forret, og består måltidet af fisk, skaldyr, salat, en let anretning med fx kylling eller en pastaret – så er hvidvin også populært. Et godt glas med en frisk frugtig hvidvin er ofte nummer 1 som velkomstdrik eller blot som ren nydelse i sig selv.
Hvidvin til attraktive priser – find din nye favorit
Hos MENY Vin har vi et bredt sortiment af udvalgte hvidvine fra hele verden. Her kan du finde og udvælge de hvidvine, der passer til din smag. Vi har hvidvine der er lette, fyldige, tørre, søde, friske, sprøde og frugtige. Vælg hvidvine lavet på dine favoritdruer, fra dit foretrukne land, region eller vindistrikt.
Vi har hvidvine i alle prisklasser – og du vil altid finde tilbud af hvidvin til særligt skarpe priser. Find din favorithvidvin til en attraktiv pris – eller prøv et interessant alternativ på tilbud. Måske du får en ny favorit.
Hvidvinens historie
De første spor af vinfremstilling stammer tilbage fra Kaukasus ca. 7.000 år f.Kr. Herfra har produktion af vin på druer udbredt sig til Mesopotamien, Asien og Egypten.
Via oldtidens grækere og Romerriget kom vinen nordpå til Europa omkring 4.500 f.Kr. Romerne plantede vinstokke og udbredte deres viden om vinproduktion. De første vine var røde. De første hvidvine formodes at dukke op omkring 2.000 år f.Kr i Middelhavsområdet. Fra egyptiske skrifter fra år 1.550 f.Kr. kan man se, at hvidvin sandsynligt har været dyrket i Syditalien i flere hundrede år forud for skrifterne.
I middelalderen var det især munkene i klostrene, der udviklede nye metoder og produktionsteknikker til fremstilling af vin og ikke mindst til opbevaring af vine. Glasflasker, træfade og korkpropper blev opfundet – og hvidvinen blev også populær. Først og fremmest dyrket på den grønne drue Malvasia. I 1500-1600-tallet kom nye druesorter til fremstilling af hvidvin som fx Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Med europæernes opdagelse af ’den nye verden’ og den efterfølgende kolonisering blev viden om vin spredt over alle kontinenter. Det gjaldt også for de grønne druer, og i dag dyrkes der grønne druer og fremstilles hvidvin over det meste af verden.
Hvidvin – de mest stillede spørgsmål
Hvornår er hvidvin for gammel?
Hvidvins holdbarhed er forskellig, så en vurdering kræver, at man kender den enkelte vin, og hvordan tidligere årgange har udviklet sig. Typisk vil hvidvine ikke udvikle sig yderligere ved at blive gemt. De er drikkemodne, når de sendes på markedet og kan ofte uåbnet ligge et par år uden problemer.
Hvor længe kan hvidvin holde sig efter den er åbnet?
Holdbarhed vil altid variere fra vin til vin, men et godt husketip er at efter åbning kan hvidvin holde sig i ca. 2 dage i køleskab.
Hvor mange genstande er der i en flaske hvidvin?
En flaske hvidvin på 75 cl indeholder godt 7,5 genstande. Et glas vin på 16 cl svarer derfor til 1,6 genstande.
Hvor mange kalorier er der i et glas hvidvin?
Kalorieindholdet i et glas hvidvin ligger mellem 90-130 kcal.
Hvilken drue er mest populær til hvidvin?
Arién er den 3. mest dyrkede druesort i verden. Den plantes kun i Spanien, er meget tolerant overfor varme og tørke og giver ikke vin af høj kvalitet. Derfor er den næsten ukendt i Danmark. Chardonnay er 5. mest plantede druesort og er verdens mest kendte hvidvinsdrue. Som nr. 8 finder man Sauvignon Blanc og 9. pladsen indtages af Trebbiano, der er en meget populær hvidvinsdrue i Italien.
Hvidvinsdruer
Druerne er det centrale element i vinproduktion, og valg af en eller flere druesorter er helt afgørende for vinens smag, struktur og karakter. Hvidvin produceres primært på grønne druer.
Hver drue har sine kendetegn, men det er mindst lige så vigtigt, hvor druen er dyrket, og hvilket klima den er dyrket i. Andre faktorer som fx jordbund har også meget at sige i forhold til vinens mineralitet. Disse faktorer har stor indflydelse på, hvordan de enkelte lande og regioner vælger at fortolke deres druer og vine. Derfor vil hvidvin på samme drue være let og frugtig et sted, mens den vil smage mere krydret og sødmefuldt fra et andet sted.
I de vinproducerende lande, regioner og distrikter vil man ofte finde nogle foretrukne druesorter. Nogle af de mest populære druesorter til hvidvine er Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling, og Pinot Gris/Pinot Grigio:
Chardonnay
Chardonnay er verdens 3. mest plantede druesort og dyrkes overalt i verden. I et køligere klima, som i det nordfranske Chablis eller Montrachet, og i Champagne, hvor Chardonnay-druerne benyttes til mousserende vin, producerer man let, elegant og frisk hvidvin med høj mineralitet og sprøde noter af citrus, hvide pærer og grønne æbler. Både Chablis-vinene og Champagnes mousserende vine er tørre og yderst stringente i både struktur og smag – og så er de anerkendt som hvidvine i absolut særklasse.
Californiske og Australske Chardonnay-druer giver mere cremede og fyldige hvidvine med frugtig aroma, der egner sig godt til fadlagring. Lagres vinene på fad, øges kompleksiteten i både bouquet, struktur og smag. Hos MENY Vin har vi et skarpt sortiment af Chardonnay-vine fra hele verden.
Sauvignon Blanc
Sauvignon Blanc-druen er en yderst populær drue, der trives i køligere klimaer, fx det nordlige Frankrig og New Zealand. Særligt i den franske Loire-region brillerer druerne, hvor hvidvine fra Sancerre- og Pouilly-Fumé-distrikterne for alvor har fastslået druens høje kvalitet og potentiale. Sauvignon Blanc-hvidvine er kendt for raffineret sprødhed, flot syrerigdom og tydeligt mineralske noter.
Riesling
Når man taler om Riesling-druen, er det næsten umuligt ikke at se Tysklands grønne, bakkede landskaber for sig. Og det er da også her, størstedelen af verdens Riesling-vin produceres. Langs den tyske flod, Mosel, har druerne optimale betingelser. Her er klimaet køligt og jordbunden skiferholdig. Det giver Riesling-hvidvinene deres særlige sprøde syre, skarpe mineralitet og fine balance. Foruden Tyskland, producerer også Frankrig særdeles velkomponerede Riesling-hvidvine. Især Alsace der fremstiller knastørre og yderst raffinerede Riesling-vine med elegante nuancer af grønne frugter og hvide blomster.
Pinot Gris / Pinot Grigio
Pinot Gris-druen har flere betegnelser afhængigt af dyrkningsland, men særligt den italienske Pinot Grigio er kendt og populær i Danmark. Pinot Gris-druen er en mutation af den gamle, populære Pinot Noir-drue. Den startede i Bourgogne, og blev siden vidt udbredt. I dag dyrkes Pinot Gris i stor stil i Alsace, hvor klimaet giver mulighed for sen høst, hvilket frembringer sødere, mere afrundede vine med et letrøget præg. Pinot Grigio - som druen hedder, når den dyrkes i Italien - har en væsentligt anden karakter, som giver vinen høj syre, tørhed og let bitre mandelnoter.
Hos MENY Vin kan du finde de meste udbredte og populære hvidvinsdruer, men også velsmagende hvidvine lavet på en lokal drue eller en blanding af både kendte og mindre kendte druesorter.
Du kan bl.a. finde hvidvine lavet på følgende druer:
Tør hvidvin og sød hvidvin
Hvidvin er ikke bare hvidvin. Der findes både tør, halvtør, halvsød og sød hvidvin, hvor der er store forskelle i smag. Vinens sødme afgøres af niveauet af restsukker. En tør hvidvin har meget lidt restsukker tilbage efter gæringen, højst 4 g/l. Restsukker-niveauet i halvtør hvidvin ligger mellem 4-12g/l. En halvsød hvidvin har et niveau på 12-45 g/l, mens en sød hvidvin har minimum 45 g/l.
Det er værd at bemærke, at selv om en tør hvidvin har et lavt sødmeniveau, så kan vinen stadig være frugtig, frisk og velbalanceret i munden.
Tør hvidvin er mest populær
Der drikkes mest hvidvin, som er tør eller halvtør – også i Danmark. En tør hvidvin er ofte frisk med en syre, der passer godt som aperitif, forretter og de mange forskellige retter med fisk og skaldyr, hvor hvidvin er det foretrukne valg.
Sød og halvsød hvidvin
De senere år er der foruden dessertvine også kommet flere halvsøde og søde hvidvine på markedet – især fra Tyskland, hvor de er populære til ren hygge, salater, suppe, det stærke køkken, oste samt frugt- og søde desserter.
Hvordan fremstilles hvidvin?
Hvidvin produceres primært på grønne druer, men hvidvin kan også laves på blå druer som fx Pinot Noir, der ofte bruges i Champagne. Den afgørende forskel på fremstilling af hvidvin og rødvin er om drueskallerne er med i processen. Under fremstilling af hvidvin fjernes skallerne typisk før vinen gæres.
Som for rødvin er der også for hvidvin mange elementer, der påvirker kvaliteten og hvilken type hvidvin, der produceres. Vinstokkene, vejret, høsten og gæringen har stor betydning for resultatet. Hvidvinsdruer bruger mindre varme for at modnes. Derfor er det også lande og regioner med et køligere klima, som producerer store hvidvine. Eksempler på dette er vinmarker i Nordfrankrig og Tyskland og lande som Chile og New Zealand, hvor sidstnævnte er kendt for deres Sauvignon Blanc.
Efter høsten presses druerne hurtigst muligt efter ankomst fra markerne. Den pressede most overføres oftest til store smagsneutrale rustfri tanke. Her foregår gæringen ved lave temperaturer
for at optimere aroma, frugt, friskhed og balance. Noget hvidvin som fx Chardonnay bliver også fadlagret for at få mere rundhed og fylde. Resultatet, der fyldes på flaske, er den hvidvin, vi elsker.
Generelt er tør hvidvin mest populær. Det vil sige hvidvin, hvor gæren har optaget det naturlige sukkerindhold i druerne – og er gæret helt ud. Til de mere søde hvidvine er gæringsprocessen blevet stoppet, så der er mere restsukker tilbage, før mosten omdannes til alkohol.
Hvidvin til maden
Hvidvin findes i mange varianter, så det i dag vil være muligt at parre hvidvin med de fleste retter. Typisk vil hvidvine være førstevalg som aperitif og til forretter, fiskeretter, skaldyr – og desserter, hvor sidstnævnte ofte kombineres med en mere sød hvidvin. Hvidvin er også et godt valg til at ledsage sushi og kødretter med fjerkræ, svinekød og lam.
Når et godt glas hvidvin sammensættes med den rigtige ret, kan det få både vinen og maden til at gå op i en højere enhed. At finde det rette match kan være en udfordring. MENY Vin har et væld af kvalitetsvine at vælge mellem, så for at hjælpe dig har vores sommelier lavet en vin-til-mad guide, hvor du foruden overordnede tips til at sammensætte en vellykket kombination også nemt kan finde anbefalinger af vine til de mest populære madkategorier og anledninger.
Vin til enhver anledning
Skal du vælge vine til et bryllup, en konfirmation, studentergilde, en stor fødselsdagsfest, juleaften eller nytår? For at gøre det nemmere for dig har MENY Vins sommelier samlet en række anbefalinger af vin til forskellige anledninger.
Populære hvidvine – fra hele verden
Australsk hvidvin er danskernes foretrukne, men vi er meget åbne for at drikke vin fra hele verden. Øvrige populære vinlande er Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, USA, Chile, Østrig, New Zealand og Argentina.
Hos MENY Vin har vi et bredt udvalg af kvalitetsvine i alle prisklasser fra danskernes foretrukne vinlande.