Aperitif

Aperitiffen er i dag en udbredt skik, hvor mousserende vine, en frisk hvidvin, en smuk og aromatisk rosévin eller en cocktail tilbydes ved ankomst til en frokost eller middag. Aperitiffen medvirker til at skabe en social hyggelig atmosfære og åbne smagsløgene til madens gastronomiske oplevelser.

Hvad er en aperitif?

En aperitif er en drik, der serveres før et måltid for at stimulere appetitten. Ordet ’aperitif’ stammer fra det latinske aperire, der betyder ’at åbne’. Det afspejler aperitiffens formål: At vække appetitten og forberede krop og smagsløg til måltidet. Foruden det fysiologiske har aperitiffen også en social funktion, da et glas i hånden for mange er en hyggelig og tryg start på et selskab/arrangement med middag – aperitiffen markerer et afslappet overgangsritual fra hverdag til middagsselskab.

Hvad serveres som aperitif?

Når man skal finde en velegnet drik som aperitif, skal den typisk opfylde følgende:

• Frisk og let
• Tør fremfor sød
• Aromatisk uden at være overvældende
• En alkoholprocent, der ikke er for høj – og/eller at kunne tilbyde et alkoholfrit alternativ
   

Mest velegnede vine som aperitif

For mange i dag er en aperitif lig med bobler – altså mousserende vine som Champagne, Crémant, Prosecco og Cava, der ofte er tørre eller halvtørre.

Starter middagen med fisk og skaldyr kan man også tilbyde et sprødt alternativ eller samme friske hvidvin, som bliver serveret til forretten. En hvidvin på druerne, Sauvignon Blanc, Riesling, Chardonnay eller Pinot Grigio er populære bud på en hvidvins-aperitif.

I det tidlige forår og varme dage er en kølig rosévin også et hit. Den lyse pink eller fersken farve, røde bæraromaer, vinens lethed og tørre smag er svær at komme uden om som en festlig og perfekt sommeraperitif.

Eller også vælger man måske de klassiske cocktails og vermouth som ’starter’ inden maden. Aperol Spritz er i dag vidt udbredt, hvor Prosecco bruges som vigtig ingrediens i den aromatiske og let bitre drik.

Mange af vores aperitif-favoritter kommer fra syd – primært fra Frankrig og Italien.

Fransk aperitif

På mange måder er Frankrig moderlandet for aperitifkulturen og leder man efter foretrukne franske aperitifs, er der mange muligheder:

• Mousserende vine: Champagne Brut og Crémant fra Alsace eller Bourgogne.
• Hvidvine: Sancerre, Pouilly-Fumé og andre vine lavet på Sauvignon Blanc, Chablis og andre vine fremstillet på Chardonnay – og en tør Riesling.
• Rosévine: Rosévine, især fra Provence.
• Vermouth-baserede: Noilly Prat, Lillet Blanc og Rosé.
• Anis-baserede: Pastis og Absint.
• Cocktails: Kir (hvidvin blandet med crème de cassis), Kir Royal (luksusversio med Champagne i stedet for hvidvin) og Americano (lavet på rød vermouth, Campari og mineralvand.

Italiensk aperitif

Aperitivo-kulturen er dybt forankret i Italien og handler ikke bare om drikkevarer, men om livsstil; de sociale møder, snacks eller antipasto og en rolig overgang fra arbejde til fritid. De mest populære aperitifs i Italien er:

• Mousserende vine: Prosecco og Asti Spumante.
• Vermouth-baserede: Martini og Cinzano.
• Cocktails: Aperol Spritz, Limoncello Spritz, Negroni (gin, Campari og rød vermouth), Americano (rød vermouth, Campari og mineralvand)

Hvornår serveres en aperitif?

En aperitif serveres typisk 15-30 minutter før middagen begynder og nydes ofte sammen med snacks, kiks og hors d'œuvre såsom canapéer, oliven, nødder eller charcuteri. Aperitiffen er en vigtig del af gastronomiske traditioner, især i Frankrig, Italien og Spanien, men som også har spredt sig til mange andre kulturer verden over.

Aperitiffen nydes både ved uformelle sammenkomster og formelle frokoster og middage. Ved større arrangementer, som bryllupper eller receptioner, kan en aperitif-servering også være et særskilt punkt på dagsordenen.

Aperitiffens historie

Ideen om at stimulere appetitten før et måltid med en drik er ikke ny. Tilbage i det antikke Grækenland og Romerriget var det almindeligt at indtage bitre urtedrikke før maden, ofte med medicinske formål. Græske læger som Hippokrates anbefalede bittersøde vine til at fremme fordøjelsen.

I middelalderens Europa fortsatte denne tradition, hvor urteudtræk og stærke vine blev indtaget både for deres påståede helbredende egenskaber og for at forberede kroppen på store måltider. Mange tidlige ’aperitifs’ var baseret på infusioner af urter og krydderier, opløst i vin eller spiritus.

Aperitif som vi kender dem i dag, skabt i løbet af renæssancen blev produktionen af berigede og aromatiserede vine, som vermouth udbredt i Italien og Frankrig. Det var dog først i det 19. århundrede, at aperitiffen virkelig etablerede sig som en social skik. I Frankrig blev begrebet ’apéritif’ formaliseret, og drinks som Dubonnet, Lillet og senere Pernod blev udviklet. Disse drikkevarer blev populære som forfriskninger før middagen, særligt i de bedre borgerskabs kredse.

Samtidig blomstrede café- og bistrokulturen i byer som Paris og Torino, hvor man mødtes over et glas aperitif inden aftensmaden. Det var ikke blot en kulinarisk praksis, men et socialt ritual – en måde at vise tid til afslapning og samtale.

I slutningen af 1800-tallet blev Champagne og Cava populære valg som aperitif bland Europas aristokrati. I 1900-tallet spredte aperitifskikken sig fra Europa til resten af verden gennem verdensudstillinger, turisme, handel og international kulturudveksling. Cocktails som fx Martini blev også populære som aperitiffer. Efter 2. verdenskrig blev lette mousserende vine som Prosecco, Crémant, friske hvidvine og rosévin også udbredt og populære – ikke mindst som vinenes kvalitet blev bedre og bedre. I dag er der et bredt udvalgt at vælge imellem: Vermouth, mousserende vine, hvidvine, rosévine og cocktails – og det nyeste er mulighed for servere alkoholfri vine, orange vine og naturvine.