Chianti rødvin

Chianti

Chianti er en af de klassiske vinregioner i Italien. Chianti finder man ud over de smukke bakker i Toscana i et område nord for Firenze til syd for Siena, der strækker sig ind til Appenninerne i øst og ud mod kyststrækningen i vest til bakkerne nær Pisa. Et landskab, hvor vinmarkerne ligger tæt mellem olivenlunde og cypresser, og som hvert år tiltrækker tusindvis af turister. Her har man dyrket og lavet vin siden etruskerne – altså før antikkens romere herskede i området.

På vinmarkerne i dag dyrkes primært Sangiovese-vinstokke suppleret med andre druer som Canaiolo og en smule Trebbiano og Malvasia, hvor de to sidstnævnte er grønne druer.

Chianti Classico

Chianti-regionen er opdelt i forskellige underdistrikter, hvor den mest kendte er Chianti Classico. Classico anses som området, hvor Chianti vindyrkningen oprindelig startede og ligger i hjertet af Chianti mellem Firenze og Siena.

Chianti Classico vine anses for at være af meget høj kvalitet, og for at en vin kan sælges som ’Chianti Classico’ er kravene til fremstilling også ekstra skærpede: Vinen skal produceres i Classico-distriktet, og den skal bestå af mindst 80% Sangiovese og være produceret helt uden brug af grønne druer. Desuden skal den modnes i mindst 12 måneder, hvoraf mindst 8 måneder er lagring på egetræsfade.

Næsten alle vinproducenter i Chianti Classico tilhører konsortiet ’Gallo Nero’, der bl.a. fungerer som kontrolinstans for at sikre vinens høje kvalitet. Medlemmer af konsortiet må benyttet symbolet ’Den sorte hane’ på flaskehalsens folie.

Øvrige underdistrikter i Chianti

Udover Chianti Classico findes der 7 andre underdistrikter, der må tilføje navnet på deres distrikt, hvis druerne kommer herfra. Disse underdistrikter har varierende lagringsregler, der typisk er mindre krævende end dem for Chianti Classico.

Smagen af Chianti vine

Smagen af Chiantis rødvine varierer alt efter distrikternes terræn og mikroklima – og det særpræg de enkelte producenter vælger at give dem. Mange er kendte for deres blomstrede aromaer, frugtagtige smag og en karakteristisk tørhed. De kan være fra lette og friske, smidige og elegante til store og runde eller ligefrem kraftfulde og komplekse. Ofte beskrives smagen med noter af sorte frugter, bær, peber og tobak.

Chianti er en populær vin til mad og vil ofte være en god ledsager til retter som pasta med tomatsauce, pizza og danske favoritter som frikadeller og medisterpølse. Riserva og Gran Selezione kvaliteter vil passe til retter med fjerkræ, oksekød og gris.

Chianti-vinens historie

Som nævnt går historien med vin fra Chianti langt mere end 2.000 år tilbage. Rødvinen udviklede sig gennem årene og blev meget populær – ikke mindst fra midten af 1800-tallet, hvor den typisk bestod af Sangiovese druer suppleret med Canaiolo og Malvasia. Efter 2. Verdenskrig fokuserede Chianti på mængde frem kvalitet. Høstens udbytte var højt og druematerialets kvalitet var lav. Dertil blev der tilsat en del grønne druer. Resultatet var ringe vin til hverdagsbrug hældt på bastflasker.

I 1980 vendte billedet. Kvaliteten skulle genrejses. Høstudbyttet blev sænket. Chianti klassifikationen blev ophøjet fra DOC til DOCG i 1984, og kravene til druesammensætning blev ændret. Fra da af skulle minimum 75% af flaskens indhold bestå af Sangiovese druer – og indholdet af grønne druer måtte højst udgøre 5%. Til gengæld blev det nu tilladt at tilsætte udenlandske druer som Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot. Druer, der siden midten af 1970’erne havde gjort ’Supertoscanerne’ og deres høje kvalitet berømte.

Siden 2006 er det ikke længere tilladt at tilsætte grønne druer. I dag er mange vine fra Chianti lavet 100% på Sangiovese.

Governo-metoden

Governo er en gammel vinifikationsmetode, der stammer helt tilbage fra 1400-tallet og som var næsten glemt indtil for få år siden. Metoden minder om Appassimento fra Veneto, da den benytter tørrede druer.

Fra høsten tørres nogle af druerne og gæres efterfølgende selvstændigt. Denne most kan tilsættes den unge Chianti-vin efter første gæring. Derved får vinen tilført en mere sukkerholdig most, der forhøjer alkoholen og bidrager til en mere fyldig og rund vin med lette perler. Står der ’Governo’ på etiketten får du en vin, hvor Sangiovese er blevet mere afrundet og elegant.

Lagring

Chianti DOCG vin må sælges fra 1. marts efter høståret og vil dermed være uden fadlagring. Chianti Classico skal som før nævnt lagre minimum 12 måneder, hvoraf de 8 måneder skal være på egetræsfade. De øvrige underdistrikter har forskellige lagringsregler, som typisk er mindre restriktive end for Chianti Classico.

Står der Chianti Superiore på etiketten skal den minimum have 10 måneders lagring, hvor 3 måneder skal være på flaske.

Chianti Riserva eller Chianti Classico Riserva vine har minimum 24 måneders fadlagring efterfulgt af 3 måneders flaskelagring. Chianti Superiore Riserva har samme krav, men her skal druerne være fra Firenze og Siena-provinserne, hvor der er krav om lavere udbytte pr. hektar. Classico-druer er ikke tilladt i denne vin.

På toppen af kvalitetsbetegnelserne finder man Chianti Classico Gran Selezione, som skal have 30 måneders fadlagring, hvor 3 måneder på flaske. Ofte vil disse vine være fra enkeltmarker eller fra særligt udvalgte vinmarker.

Chianti hos MENY Vin

Hvis du vil lære Chianti bedre at kende, er du kommet til det rette sted. MENY Vin har forskellige varianter af Chianti og Chianti Classico-rødvine, så du kan smage dig frem til din favorit.